Adgangskrav, optagelse, UPV


Når du skal søge ind på en ungdomsuddannelse, gør du det via Optagelse.dk. Du kan få hjælp og vejledning på dit lokale UU-center. Der er forskellige frister alt efter, om du går på en skole eller ej.

Frederiksberg Gymnasium er et moderne gymnasium med en central placering i Frederiksbergs bybillede. Vi arbejder i en moderne arkitektur, der med smukke, lyse rum skaber rammer for undervisningen. Vi lægger vægt på kvalitet, variation, plads til forskellighed og mange former for socialt samvær. Vi har som mål at give vores elever en bred almendannelse, den bedst mulige studieparathed og et netværk for fremtiden bygget på et stærkt socialt sammenhold.

Når du gerne vil optages på Frederiksberg Gymnasium

  • Du skal søge os som 1. prioritet.
    Vi afviser hvert år ansøgere, så 2. prioritetsansøgere kommer normalt ikke i betragtning.
  • Du skal have gennemført folkeskolens afgangsprøve.
  • Du skal være erklæret uddannelsesparat, eller tage en særlig prøve (UPV – se nedenfor).
  • Du skal som hovedregel have haft et andet fremmedsprog mellem 2 og 4 år (der kan søges dispensation).

Frederiksberg Gymnasium optager i 2017 8 spor i 1.g, dvs. cirka 225 elever. Vores elever kommer især fra Frederiksberg og de kvarterer i København, der ligger omkring Frederiksberg. Hvis du vil vide mere om muligheden for at komme ind på Frederiksberg Gymnasium, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også tilmelde dig en besøgsdag, hvor du får mulighed for at opleve hverdagen på skolen. Vi opfordrer dig ligeledes til at deltage i vores årlige Åbent Hus-arrangement til januar.

Vi glæder os til at se dig til skolestart i august 2017!

Har du ansøgt om optagelse på Frederiksberg Gymnasium 2017?

Alle ansøgere har per 7.marts fået tilsendt et kvitteringsbrev med information om det videre forløb. Bemærk, at alle breve sendes per e-post. Læs et eksempel på et kvitteringsbrev. Den officielt fastsatte dato for udsendelse af optagelsesbreve er den  17. maj, hvor vi udsender velkomstbreve til de elever vi optager på Frederiksberg Gymnasium.

UPV – Uddannelsesparathedsvurdering 2017

Alle elever, der har søgt ind i 1.g på Frederiksberg Gymnasium (på 1. prioritet) og som skal til uddannelsesparathedsvurdering, skal møde til den skriftlige prøve tirsdag den 21. marts 2017 SENEST kl. 09:30.

PRØVEN FOREGÅR PÅ GEFION GYMNASIUM, og alle SKAL medbringe det fremsendte brev, samt pas eller anden ID med billede på. Læs yderligere information om UPV 2017.

Individuel kompetencevurdering

Hvis du ikke kommer direkte fra den danske folkeskole og gerne vil søge optagelse på Frederiksberg Gymnasium, vil vi foretage en vurdering af dine kompetencer.

Du starter med at sende os dit CV og dine eksamensbeviser, hvorefter du vil blive indkaldt til en samtale med en af vores studievejledere, samt ledelsesrepræsentant og eventuelt faglærere.

Med hensyn til helt specifikke faglige kompetencer, kan vurderingen muligvis kræve en forudgående prøve.